Søg
0

Trælastekspedient til Rådgivningscentret i XL-BYG CF Køge

Vi søger en frisk kollega, der kan sælge til og servicere vore mange loyale kunder. Vore kunder er både det private gør-det-selv folk samt de professionelle kunder såsom tømrermestre, murere/kloakmestre og øvrige erhvervskunder. Det er vigtigt for os, at alle kunder får professionel rådgivning og service, så de kan få succes med deres projekter, du vil derfor komme til at indgå i et team af kompetente og erfarne kolleger.

Jobbet:

  • Salg til og servicering af vores kunder
  • Tilbudsudarbejdelse samt mængde og materialeberegning af alle typer byggematerialer
  • Tæt samarbejde med øvrige kollegaer tilknyttet vores salgs & trælastekspedition
  • Fuldtidsarbejde i en spændende og afvekslende hverdag i vores salgs- & trælastekspedition
  • Du bliver en del af en velfungerende, fremtidsorienteret og nytænkende organisation med korte beslutningsveje og et uhøjtideligt arbejdsmiljø
  • Du får et tæt samarbejde med dine kollegaer og ikke mindst Salgslederen som uddelegerer gennem ansvar og tillid. Et udpræget optimistisk og positivt arbejdsklima, hvor personlige og faglige forskelle giver en stærk helhed. 

Vi forventer, at du:

  • Måske er ny-udlært i branchen – eller har kendskab til salg af byggematerialer
  • Evner godt købmandskab og at dit salgsgen er i topform
  • Er stærkt motiveret af at udvikle dig personligt ved at tage ansvar, søge muligheder og øvrige salgsorienterede aktiviteter
  • Brænder for at løse opgaver i dagligdagen og ønsker at udvikle dine færdigheder ved at deltage i relevant uddannelse efter nærmere aftale
  • Sætter kunden i centrum og tænker helt naturligt alle facetter og helheden med i salget
  • Som person opsøgende, selvstændig, seriøs og imødekommende med ”glimt i øjet”
  • Har en udviklende tilgang til opgaverne, og at du er er udadvendt, uformel og humoristisk – for det er dine kollegaer i høj grad

Vi tilbyder: 

 Syge- og behandlingsforsikring samt en gage-pakke der forhandles på individuelle vilkår

Tiltrædelse: 1. september 2017.

Ønsker du at søge stillingen gøres dette udelukkende via rekrutteringsportalen på XL-BYG’s hjemmeside.

Du kan søge stillingen via nedenstående link:

ANSØG HER

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgsleder Claus Johansen på tlf. 2510 8057/ 5667 0053

Ansøgningsfrist: den 13. august 2017. Der indkaldes løbende til samtale.

XL-BYG CF Petersen & Søn A/S som består af afdelinger i Køge, Karise, Ringsted, Stenlille og Allerød - beskæftiger i alt 200 medarbejdere. XL-BYG CF Petersen & Søn A/S omsætter for mere end 570 mio. kr. årligt og er 100 % privatejet med Michael Buhl som hovedaktionær samt Jes Gravesen og Frank Bøgelund, som minoritetsaktionærer.

CF Petersen & Søn A/S har yderligere medejerskab i XL-BYG Grønvold & Schou A/S med afdelinger i Slagelse og Gørlev. XL-BYG CF Petersen & Søn A/S er medlem af indkøbs- og markedsføringskæden XL-BYG, der henvender sig til både det private marked, samt til håndværkere, industri, landbrug og øvrige erhverv.



Ansøgningsfrist:
13.08.2017
Kontaktperson:
Peter Julin
Område:
Sjælland/Øer
Kontaktperson tlf:
2510 8057