Søg
0

Sponsorcykling i XL-BYG CF Køge gav over 200.000 kr.

Sponsorcykling i XL-BYG CF Køge gav over 200.000 kr.

HB Køge fik i alt 204.000 kroner i kassen ved årets sponsorcykling hos XL Byg CF Petersen i Køge.

Syv hold med i alt 102 sponsorer i ryggen tog kampen op med hinanden, da der den 28. september 2013 var sponsorcykling til fordel for HB Køge hos XL Byg CF Petersen i Køge, og de syv ryttere gav hinanden kamp til stregen i den halve time, som arrangementet varede.


Arrangementet gav et kontant resultat på 204.000 kroner til HB Køge, og samtidig fik både deltagere, sponsorer og de mange tilskuere en dejlig dag, hvor man blandt andet også kunne opleve U6-, U7- og U8-spillere fra de to moderklubber dyste mod hianden på baner opstillet på XL-BYG CF Køges parkeringsplads. Desuden var der blandt andet smagsprøver på vin fra Vinspecialisten og pølser og brød til at stille sulten.


Jeanette Lindholm var den af rytterne, som nåede ud på den længste distance, da hun tilbagelagde ikke mindre end 28 kilometer på en halv time. Til gengæld vandt HM Rustfri Design sponsorkonkurrencen, da virksomheden stillede med ikke færre end 35 sponsorer til arrangementet.


Den årlige sponsorcykling har været en tradition gennem 10 år, og de seneste tre år har arrangementet fundet sted hos XL-BYG CF Petersen, og igen i år kunne HB Køge altså glæde sig over et flot overskud til sit arbejde.


Ved sponsorcykelarrangementet kunne gæsterne også opleve HB Køges moderklubbers yngste spillere dyste mod hinanden på parkeringspladsen foran forretningen.