Søg
0

Træ med god samvittighed hos XL-BYG CF Petersen & Søn A/S

Træ med god samvittighed hos XL-BYG CF Petersen & Søn A/S

Nu kan du finde bæredygtigt træ på hylderne i XL BYG CF Gruppens forretninger. CF Gruppen, der består af forretningssteder i Karise, Køge og Stenlille, er nemlig blevet FSC® og PEFC certificeret, og kan nu forhandle bæredygtigt træ til professionelle og private kunder.

Hvad er bæredygtigt træ?

Når man køber træ med et FSC certifikat betyder det, at skoven er drevet bæredygtigt og at der ikke bliver fældet mere træ end skoven kan producere. Samtidigt tages der hensyn til dyrelivet, miljøet, og de mennesker, der arbejder i skoven. Man kan med andre ord kalde det en slags ’fairtrade’ ordning for træ.

PEFC er en anden certificeringsordning, der på samme måde sikre, at træet er miljømæssigt bæredygtigt og socialt ansvarligt.

Investering i fremtiden

Svaret er klart når direktør for XL-BYG CF Gruppen, Jes Gravesen, bliver spurgt om hvorfor de har valgt at blive certificerede

’Vi betragter certificeringen som en investering i fremtiden; både for miljøet – globalt, som lokalt – og for vores forretning. Staten har for nyligt meddelt, at der fra 2016 skal anvendes dokumenterbart bæredygtigt træ til alt statsligt byggeri. Som altid ønsker vi at være på forkant med udviklingen, og vi er allerede nu klar til at levere certificeret træ.

Den grønne tråd

XL BYG CF Petersen i Køge har igennem flere år gjort en aktiv indsats for miljø og samfundsansvar (CSR) og en FSC og PEFC certificering ligger i helt naturlig forlængelse af dette arbejde.

’Vi har den holdning, at arbejdet med miljø og CSR skal bidrage positivt til forretningen’ udtaler Jes Gravesen og forsætter ’så en FSC og PEFC certificering er helt i overensstemmelse med den ’grønne’ tråd i vores forretning. Vi har udvidet vores sortiment af trævarer og kan yde vores kunder den ekstra service. Samtidigt er vi med til at gøre en aktiv indsats for skovbeskyttelse og verdens skovressourcer. Igen viser det sig, at miljømæssige omtanke og forretningsstrategi sagtens kan gå hånd i hånd’

Beslutningen om certificering blev taget i det tidlige forår 2013. Siden da, er der blevet lagt et stort stykke arbejde, og investering i tid og penge for at blive klar til selve godkendelsen.

’Alle vores forretningsgange er blevet gennemgået og der er blevet lavet nye procedure, og alle medarbejdere, der har noget med træ at gøre har været på kursus for at lære hvordan de håndterer certificeret træ og overholder reglerne. Samtidigt er vores sælgere blevet klædt grundigt på til at kunne vejlede om certificeret træ og hvad det betyder’.

FAKTABOKS

Om FSC og PEFC

FSC er en international medlemsorganisation, der sætter standarder for ansvarlig skovdrift.

FSC er særligt kendt i forbindelse med tropisk træ. Et FSC certifikat er din garanti for ansvarligt skovdrift. Det betyder god skovforvaltning, sikring af skovarbejderes sundhed og sikkerhed og beskyttelse af værdifuldt dyreliv og fauna.

PEFC er en organisation, der arbejder for at fremme bæredygtig skovdrift, som sikrer at de produkter, der kommer fra skoven, er produceret med respekt for både natur, sociale og økonomiske interesser.

Logolicens: FSC C121412 / PEFC/09-31-071