Søg
0

XL-BYG CF Køge vægter kundernes og medarbejdernes sikkerhed højt

XL-BYG CF Køge vægter kundernes og medarbejdernes sikkerhed højt

Hjertestartere og førstehjælp er med til at skabe tryghed og sikkerhed for både kunderne og medarbejderne i XL-BYG CF Gruppens tre afdelinger.

Som en naturlig udvikling af XL-BYG CF Gruppens CSR-politik om miljøhensyn og social ansvarlighed, har mere 100 medarbejdere i XL-BYG CF Karise, XL-BYG CF Køge og XL-BYG CF Stenlille gennemført et 6-timers kursus i førstehjælp. Det betyder, at medarbejderne i åbningstiden kan yde kunderne kompetent førstehjælp, hvis uheldet skulle være ude.

I løbet af et år har vi besøg af over 150.000 kunder, og derfor er det vigtigt, at vores medarbejdere kan yde akut hjælp ved fx et hjertestop eller ildebefindende”, siger Thomas Werngreen, HR-Chef i XL-BYG CF Gruppen og fortsætter: ”Heldigvis har vi i vore 176 leveår sjældent oplevet en situation, hvor førstehjælp har været nødvendigt, men det er vigtigt, at vores medarbejdere kan yde den nødvendige og rigtige hjælp i tilfælde af, at situationen skulle opstå – det øger vore medmenneskers chance for at overleve.”

XL-BYG CF Gruppen har givet medarbejderne en fridag til uddannelsen af førstehjælp og hjertestarter i de tre afdelinger

 Hårde fakta

Hvert år får ca. 3.500 danskere hjertestop udenfor hospitalet, hvoraf kun 1 ud af 10 overlever. Med livreddende førstehjælp og hurtig hjertestart anslås det, at omkring 900 danskere vil kunne overleve et hjertestop.